Camino San Salvador

León - Oviedo
 er på 130 km
 og kan deles op i 6 etaper
  • Leon - La robla, ca 27 km
  • La Robla - Poldura de Tercia, ca 23 km
  • Poldura de Tercia - Pajares, ca 15 km
  • Pajares - Bedueños, ca 17 km
  • Bedueños - Mieres del Camino, ca 27 km
  • Mieres del Camino - Oviedo, ca 20 km

Rutebeskrivelse

Hvis man går San Salvador på 6 dage er specielt dag 2, 3 og delvist 4 præget af, at man går i bjergene med mange højdemeter både opad og nedad.

Dag 3 vandrer man op over et pas 1663 m.o.h. Stierne er for det meste brede og sikre, kun få steder smalle, og ikke farlige. (Dog er der dag 3 mellem Llanos de Someron og Fierros en alternativ sti, som kræver rigtig god balance, styrke og godt vejr).

Hver dag passerer man små byer og enkelte strækninger foregår langs eller på kørevej. Dette gælder især strækningen Pola de Lena til Mieres.

Camino San Salvador er særdeles velafmærket. I Castilla Y León med særlige San Salvador afmærkninger på brune træpæle og i Asturien med støbte piller med både muslingeskal og gule pile. Desuden er der mange gule pile malet på huse, træer, sten, klipper osv, og i bjergene er der metalpile og -muslingeskaller på 30 cm høje stænger. De kan ses på lang afstand.

Camino San Salvador er ikke vanskelig at vandre, men de mange højdemeter kræver en god fysisk form. Desuden skal man være forberedt på, at vejret i bjergene kan skifte meget hurtigt. Og i vinterhalvåret er der ofte sne på de højest beliggende strækninger.

Det er også muligt at gå ruten på 5 dage, f. eks.:

  1. Leon - La robla, ca 27km
  2. La Robla - Poldura de Tercia, ca 23 km
  3. Poldura de Tercia - Llanos de Someron, ca 20 km
  4. Llanos de Someron - Pola de Lena, ca 21 km
  5. Pola de Lena - Oviedo, ca 34 km

Hvis man ønsker at gå kortere distancer kan man dele caminoen i 7 etaper. Der er primitive herberger i  Comillas og Buiza og alternativ overnatning kan findes, f.eks i Compomanes

Herberger

Her finder du en oversigt over herberger på ruten:

https://alberguesleon.com/León Albergue de Peregrinos de las Benedectinas Santa Maria de Cabajal. I Monasterio de las Hermanes Carbajales, Plaza de Santa Maria del Camino, +34 987 252 866/ +23 680 649 289.
https://www.alberguescapuchinos.org/Albergue San Francisco de Asis, Calle Alcalde Miguel Castaños 4, +34 987 215 060/ +34 637 439 848
https://hostelcoventgarden.es/Hostal Covent Garden,Calle Ancha 25, +34 987 004 428/ +34 601 082 002 Albergue Check In Leon, Calle Alcalde Miguel Castaño 88, +34 987 498 793/ +34 686 956 896
https://alberguemurallaleonesa.com/habitaciones/Albergue Murales Leonesa, Tarifa 5, +34 987 177 873 Der er mange andre overnatningsmuligheder i Leon
https://guias-viajes.com/spain/cabanillas/hostel-cabanillas/Albergue de Peregrinos, +34 987 58 01 56
Albergue de Peregrinos, Calle Mayor 69, +34 659 09 36 47,
Hostal Ordonez, Calle Ramón y Cajal, +34 987 57 23 42
Pensión Mundo, Calle Gordón Ordás, +34 987 570 733
Pensión 15 de Mayo, Azorin 17, +34 619 444 000
Pensión Rabocan, Calle Arenal 4, +34 640 706 621 OBS Ligger efter landsbyen Beberino og 200m væk fra ruten
Albergue de Pajares, +34 654 930 092 (Marissa) OBS har ikke køkken
Pension el Mirador, +34 636 933 069. Det er muligt at spise aftensmad og morgenmad her og købe sandwich at tage med. Ring for at bestille senest dagen før.
Albergue Cascoxu, +34 656 284 603, info@alberguecascoxu.es. Det er muligt at spise aftens- og morgenmad her. Ring for at bestille senest dagen før.
Albergue de Peregrinos Santuario de Bedueños, +34 674 671 706 (Sandra) OBS Ligger ca 1,5km fra ruten, dreje fra i Herias. Det er muligt at spise aftensmad hvis man har ringet senest dagen før. Morgenmadsprodukter findes i herberget.
Pension Senda del Huerna, Calle Huerna 8, +34 985 496 447
Pension Casa del Abad, Calle Felipe Canseco 15, +34 985 496 578/+34 670 262 036
Albergue de Pola de Lena, Calle Ramón y Cajal, +34 985 492 247/+34 682 577 256
Hotel La Payareta, Calle Menéndez Pidal 12, +34 985 493 975
Hotel Lena, Calle La Playa 4, +34 985 493 234
Hotel Ruta de la Plata, Calle Vital Aza 6, +34 985 497 701/+34 639 608 500
Albergue de el Salvador de Oviedo, Calle Leopoldo Alás, +34 985 228 525 info@caminosantiagoastur.com

GPS-kort og øvrige kort

Hent GPS ruter til mobil og desktop:

Historie

Camino San Salvador har en lang historie tilbage til Middelalderen.

I Katedralen San Salvador i Oviedo findes  Cama de Santa - Det Hellige Rum - med mange relikvier - f.eks en torn af Jesus’ tornekrone, et stykke af hans kjortel, jord fra Den Hellig Grav mm.

Allerede i 11- og 1200 tallet gik mange pilgrimme fra Leon op over bjergene til Oviedo for at bede i kirken og beundre relikvierne.

I nyere pilgrimshistorie er San Salvador først blevet afmærket og har fået herberger fra 2008.

Seværdigheder

León
Byen blev grundlagt af Romerne i de første århundreder e.Kr.og var i århundreder politisk og kulturel hovedby i det nordvestlige Spanien. Byen har nu ca 150.000 indbyggere og er en livlig by med en smuk, gammel middelalder bymidte omkring Plaza Mayor.

Katedralen Santa Maria de la Regla blev påbegyndt i 1200-tallet. Det store bygningsværk i gotisk stil imponerer specielt med sine mange glasmosaikker. Efter sigende er der omkring 1900m2.

San Marcos blev bygget i det 12. århundrede som pilgrimshospital og kloster. Men bygningen blev senere ombygget og udvidet og fremstår nu som en over 100 m lang, imponerende renæssancebygning. Siden 1986 har San Marcos bygningen huset et statsejet luksushotel (Parador)

Basilica San Isidoro, romansk kirke fra det 11.århundrede.
Casa de los Botines er bygget 1891-92 af Antonio Gaudí. Arkitekten- dvs en statue af ham - sidder på en bænk foran bygningen.

Capilla Santa Christina.
En præromansk kirke fra det 9.århundrede. Kirken er på UNESCO’s verdensarvsliste. Den ligger på ruten kort før Pola de Lena.

Der er romerske mindesmærker undervejs, bl.a. i landsbyen Olloniego, som ligger ca 10 km før Oviedo

Oviedo
Byen er hovedstad i provinsen Asturien. Den har ca 220.000 indbyggere og er en livlig by med et gammelt bycentrum, hyggelige plazaer og fine parker. Byen er også kendt for statuer af kendte mennesker, bl.a. kan man her “møde” Woody Allen.

Katedralen San Salvador, som blev påbegyndt i 1300 tallet og afsluttet 300 år senere, er bygget i gotisk stil på samme sted som en romansk kirke fra 800 tallet.

Den største seværdighed på Camino San Salvador er ellers bjergenes skønhed og det smukke grønne Asturiske landskab. Man vandrer også gennem en del gamle maleriske landsbyer, f.eks Cabanillas og Buiza,

 

Bogguide

Henrik TarpPilgrimsvejene El Primitivo og San Salvador, Fra Leon over Oviedo til Santiago de Compostella

Mere om caminoen