Ibskaller langs med Den Danske Pilgrimsrute

Danske Santiagopilgrimmes logo indeholder naturligvis Ibskallen.

Foreningen har siden stiftelsen, været medvirkende til nedlæggelse af Ibskaller langs med den Danske Pilgrimsrute. Ofte ved de såkaldte valfartskirker. De ned støbte Ibskaller er udført i bronze og det er lidt af en sport at lokalisere dem. Seneste Ibskalle er nedlagt ved Maribo Domkirke, da Maribo udgør en del af Den Danske Pilgrimsrute ned over Sjælland og Lolland Falster til Rødby, hvor ruten fortsætter af den Tyske Pilgrimsrute.

Ballerup Kommunes byvåben blev skabt tilbage i 1935 i forbindelse med indvielsen af det første rådhus. Byvåbnets motiver stammer dog helt tilbage fra middelalderen.

De tre bølgelinjer symboliserer en hellig kilde, der løb i bakkerne bag Måløv Kirke. De to muslingeskaller kaldes også Ibskaller efter Sankt Ib, som både Ballerup og Måløv Kirker er indviet til.

Sankt Ib er det danske navn for apostlen Jacob, der ligger begravet i Spanien. I middelalderen valfartede pilgrimme til hans grav i Santiago. Som souvenir og som tegn på, at de var så fattige, at det ikke kunne betale sig at overfalde dem, bar de muslingeskaller eller Ibskaller uden på tøjet.

Ibskallen er en kammusling hvis latinske navn er: Pecten jacobaeus.
Den forekommer kun naturligt på den Nordspanske kyst. Skallerne fra døde muslinger skylles op på stranden og er oplagte souvenirs for strandgæster.

Men muslingen er også blevet brugt som ”bevis” for en gennemført pilgrimsfærd. Når pilgrimmen sluttede sin lange rejse i Santiago de Compostela, tog han ofte de sidste ca. 90 km. vandring ud til Atlanterhavet ved Finisterre (verdens ende) og tog en muslingeskal med hjem.

Muslingen blev derfor et bærende symbol i pilgrimsvandringens historie, og skallerne kaldes Jakobsskaller,
eller på dansk Ibskal, fordi Sankt Jakobs nordiske navn er Sankt Ib.

Der er fundet ibskaller i danske pilgrimsgrave helt tilbage fra senmiddelalderen, for eksempel ved Sankt
Laurentii Kirke i Roskilde.

I dag er Ibskallen et af de vigtigste symboler i Den Kristne Kirke. Bruges også som symbol for vandrende
pilgrimme, vejviser ved de fleste pilgrimsveje og påsyet stort set alle rygsække du møder på din
pilgrimsfærd.

Søg på nettet efter mere viden og historie om Ibskallen.

Herunder er link til de ned støbte Ibskaller du kan finde i Danmark:

Find Ibskaller