Der kan ligge måneders forberedelse forud, dels med den mentale indstilling på vandringen, herunder at sætte sig ind, hvad det går ud på, og den endelige beslutning. Dels med rejseplanlægning (hvor skal jeg begynde vandringen, hvordan kommer jeg dertil?). Ikke mindst: udstyret.

I god tid kan man skrive udstyr på sin ønskeseddel, undersøge om man eventuelt kan låne, købe brugt. En del ligger måske allerede i klædeskabet og en del må man skaffe/købe.
For at få et overblik kan man udarbejde en pakkeliste. Hent pakkelister nederst på siden.

Hvor meget skal man have med?

Udstyret er et udbredt samtaleemne: hvor meget eller hvor lidt behøver man, kvalitet og pris. Der er ingen “rigtig” eller “forkert” løsning. Alligevel bør man som udgangspunkt have i tankerne, at man skal bære det på ryggen. Det skal altså være let.
Der udvikles hele tiden nyt udstyr (rygsække, støvler, sandaler, soveposer, regn-tøj), som bliver lettere.

Igen afhængig af ruten kan man regne med visse steder at købe supplerende ind under vandringen.

Men der findes visse tommelfingerregler:

• Normalt antages det, at man ikke skal bære mere end 10 % af sin egen vægt.
• Man skal regne med at bære ca. 2 l. vand (to kg), afhængig af ruten, man skal ud på og årstiden.
• Og måske lidt mad, energibar/chokolade.

Om enkelte dele er nødvendige at medbringe kan være en smagssag, man kan opleve kasserede liggeunderlag på caminoen, fordi de var overflødige for ejeren. Mens andre ikke ville leve uden – hvis man skulle sove uden at finde en seng…

En del pilgrimme sender overflødigt udstyr hjem (og det er ikke billigt) efter nogle dages vandring, når man opdager, det vejer og kan undværes. Så kan det være mere fornuftigt at tage det mest nødvendige med hjemmefra og evt. supplere under vandringen.

En del bøger, som vejer noget i trykt form, kan efterhånden lægges ind på mobilen i stedet.

For en sikkerheds skyld

Caminoen er generelt sikker, men det kan ske, at man mister meget vigtige ting. Derfor en en pengekat/bælte relevant. Og man kan tage en kopi af kreditkort, EU-sygesikringsbevis, pas og rejseforsikringsbevis og laminere dem.

Udstyr som rygsæk, støvler/sandaler og overtøj er essentielle – og omdiskuteret:

Fodtøjet, der skal bære en selv og oppakningen, bør vælges med omhu, gerne i samarbejde med en fagmand, som findes i de store sportsforretninger. Fodtøj købes i god tid før afrejse for at vænne fødderne til det. For visse mennesker og på visse årstider kan støvler være for varme (vabelfremmende), og så er vandresandaler relevant (hvis anklerne er stærke).

• Rygsækken skal på samme måde vælges med omhu, ca. 35 liter og med ventilation til ryggen. Den skal passe til det udstyr/tøj, man skal have med. Er den for stor, kommer man måske til at fylde for meget i, og den kan så blive for tung at bære.
  Den største del af rygsækkens vægt, 60-70 %, skal helst hvile på hofterne via hoftebæltet. Så tager ben og fødder denne vægt. Resten tager skuldrene.
• Regntøj-valget kan være mellem regnslag/poncho og jakke med eller uden vandafvisende bukser, der går ud over støvlerne.
  En løsning kan være en tynd skaljakke + regnslag, som ikke holder på så meget kondens ind mod kroppen. Man får luftet ud med et regnslag. Og kan vælges i en form med “pukkel” til rygsækken.
• Vandrestave er en del caminovandrere glade for. De er med til at lægge lidt vægt op i arme/skuldre og giver en god fremdrift. Når man skal gennem stenrigt eller sumpet terræn er de gode støtter, 3. eller 4. “ben” til at holde balance med, og når man bliver træt, kan de være en hjælp.

Sikkerhedskontrol i lufthavne

Sikkerhedskontrol i lufthavnene accepterer sjældent knive og vandrestave i håndbagagen. Så man er tvunget til at vælge: skal rygsækken checkes ind sammen med kniv/stave – med fare for at blive beskadiget (håndteringen kan være ret så voldsom). I så fald kan man pakke den ned i en kraftig plastpose: Alternativt kan man vente med at købe en kniv, til man er i Spanien.