Start fra muslingeskallen foran Helsingør Station.
Jernbanevej krydses, gå over torvet og op gennem Brostræde og TH ad Stengade. TV ad Sct. Anna Gade og TH til Domkirken. Herfra ad Kirkestræde frem til Sct. Mariæ Kirke og Karmeliterklosteret. I brostenene foran Sct. Mariæ Kirke er nedstøbt en muslingeskal. Gå ad Buxtehudestræde og TH ad Sct. Anna Gade, TV ad Kongensgade/Kronborgvej indtil lyskryds.
Over Kongensgade/Kronborgvej og ud ad Nygade. Lige efter Den Katolske Kirke TH ad Marienlyst Allé, forbi Marienlyst Slot og videre ad Gl. Hellebækvej, der følges til enden, hvor der gås ind i skoven, Teglstrup Hegn. Følg skiltene til Esrumvej, som krydses, og der gås efter skiltene i den sydlige del af skoven.
Alternativ kortere rute (ikke afmærket): Drej TV ved vejens sidste hus og følg stien sydpå med golfbanen på venstre side. Fortsæt til udgangen af skoven. TH ved Planteskolen (nedlagt). Esrumvej krydses og følges mod vest til indgang i skoven til venstre lige efter nummer 221. Se ruten indtegnet på kortet nedenfor.
Ud af skoven ved Gurrevej 291 og TH ad Gurrevej. Forbi Gurre Kirke, Sankt Jakobs Kapel og Gurre Slotsruin indtil der gås TH ind i skoven Gurre Vang over for Gurrevej 447. I skoven følges skiltene videre gennem Horserød Hegn, Risby Vang og Klosterris Hegn til udgangen ved Klosterrisvej. Gå mod syd ad Bøtterupvej. TH ad Slamatvej (grusvej), som følges. Kryds Plejeltvej og fortsæt ad Nørrerisvej. Ved mærket/pilen drejes TV ad den gamle skolesti langs markskellene. Er skolestien ikke farbar, fortsættes ad Klostermarksvej til Villingerødvej.
På et tidspunkt til højre og stien følges til Villingerødvej nås. TV ad Villingerødvej ned til Esrum By. TH ad Esrum Hovedgade, TV ad Klostergade til Esrum Kloster.
Helsingør har et stort udbud af caféer og restauranter. Efter du forlader Helsingør er der er ingen indkøbsmuligheder på etapen. Derfor er det en rigtig god ide at proviantere godt i Helsingør, hvor mulighederne er mange. Nemmest for ruten ligger:
Fakta Q på Helsingør Station. Jernbanegade 7, dagligvarer.
Kvickly, Stjernegade 25 (50 m til venstre fra Kronborgvej), dagligvarer og bager.
På Gurrevej 318 ligger blomsterhandleren Botanic, hvor du kan få småfornødenheder. Tjek åbningstider.
Planlægger du at overnatte og vandre videre næste dag, er første indkøbsmulighed på den etape Netto i Nødebo, der er åben 07-22 hver dag.
Erik af Pommern opførte omkring 1425 borgen Krogen på en lille pynt ved Øresund. Frederik II ombyggede i 1574-85 borgen til et prægtigt renæssanceslot, som han gav navnet Kronborg. I 1629 blev Kronborg hærget af en stor brand, men Christian IV, genopbyggede slottet i samme stil.
Fra 1785 til 1924 blev slottet brugt som kaserne. Herefter blev det restaureret og åbnet for publikum i 1938. I 2000 blev slottet optaget på Unescos liste over verdens kulturarv. Slottet ligger uden for den afmærkede pilgrimsrute.
Opført i romansk stil frem til ca. år 1500, hvor kirken blev viet til den norske konge Olav den Hellige, der døde som martyr i slaget ved Stiklestad. Hans jordiske rester blev lagt i et helgenskrin i Nidarosdomen i Trondhjem og har siden middelalderen været et valfartsmål for pilgrimme.
Oprindeligt en klosterkirke, opført som en del af det prægtige karmeliterkloster (Vor Frue Kloster) i Helsingør af fattige hvidebrødre i perioden 1430-1500. Klosteret har fungeret som hospital samt som syge- og alderdomshjem. I sakristiet eller kirkekontoret kan man få et stempel i sit pilgrimspas.
Indviet i 1930. Sct. Vincent af Pauls jordiske rester ligger i Paris.
Munke fra Gråbrødreordenen anlagde i middelalderen et kloster på stedet, hvor Frederik II i 1587 lod et tre etagers lysthus opføre. Hovedbygningen blev i 1759 af N. H. Jardin gennemgribende ombygget og udvidet med to sidefløje til det, vi i dag kender som Marienlyst Slot.
Gurre kirke er opført 1917 på en høj skovklædt brink »Spidsbjerg Bakke« i Nyrup Hegn. Ved opførslen blev fire munkesten fra ruinerne af Sankt Jacobs Kapel symbolsk nedlagt og kirken fik navnet Sankt Jakobs kirke. Ved kirken findes vand og toiletfaciliteter.
Af særlig interesse for pilgrimme ligger der på kanten af den tidligere Lille Gurre Sø, umiddelbart op mod landsbyen Gurre ruinerne af det såkaldte Skt. Jakobs Kapel, som af eftertiden er blevet gjort til det til Gurre hørende slotskapel (viet til Skt. Jakob), hvortil Valdemar Atterdag 1361 overdrog en del værdifulde relikvier.
Der er adgang til ruinen ad en markvej fra landevejen. Den et par km nordligere beliggende nye Gurre kirke har taget navn efter kapellet og er viet til Skt. Jakob.
Gurre Slotsruin lå i middelalderen på en holm i Gurre Sø. Kampestenstårnet i borgens midte udgør den ældste del af anlægget og er sandsynligvis opført i sidste halvdel af 1100-tallet. Ringmuren med de fire hjørnetårne er bygget af Valdemar Atterdag i midten af 1300-tallet.
Valdemar Atterdag døde på Gurre Slot i 1375. Borgen fungerede frem til begyndelsen af 1500-tallet, hvor den formentlig blev ødelagt under Grevens fejde.
Danhostel Helsingør
Nordre Strandvej 24
3000 Helsingør
Tlf. 49 28 49 49.
Vandrehjemmet ligger ud mod Kattegat på Nordre Strandvej lidt uden for pilgrimsruten.
Helsingør Camping
Strandalléen 2
3000 Helsingør
Tlf. 49 28 49 50
Udlejning af hytter og almindelig camping med teltpladser.- ligger ud mod Kattegat på Nordre Strandvej lidt uden for pilgrimsruten.
Ud over det findes hoteller i og omkring Helsingør.
Den officielle hjemmeside til turister i Helsingør er følgende:
Der er forskellige muligheder for B&B i Esrum.
Søg overnatning i Esrum her
Fra Helsingør Station er der togforbindelse til Hillerød og København. Der er også mange busruter fra Helsingør Station.
Se www.rejseplanen.dk
Trafikoplysninger hos DSB
Tlf. 70 13 14 15.
Trafikoplysninger hos Movia
Tlf. 36 13 14 15.
Taxinord telefon 48 48 48 48.
© Foreningen af Danske Santiagopilgrimme