Frivillig i stigruppen
Sti-arbejdet – hvad går det ud på?
Foreningen af Danske Santiagopilgrimme satte i 2011 afmærkning og udvikling af samt information om Den Danske Pilgrimsrute på arbejdsprogrammet. Siden da har vi søgt og fået bevilget midler fra Arbejdsmarkedets Feriefond og enkelte andre fonde.
Arbejdet varetages af to stigrupper – Stigruppen Sjælland og Stigruppen Jylland/Fyn. Grupperne består af engagerede medlemmer, som bl.a. afmærker og vedligeholder afmærkningen af de enkelte strækninger på Den Danske Pilgrimsrute, opdaterer beskrivelserne på vores hjemmeside, går strækningerne igennem for ændringer bl.a. overnatningsmulighederne.
Stiarbejdet indebærer samarbejde med kommuner, regioner, Naturstyrelsen og private lodsejere. Der er mange aktører, som har indflydelse på, om vi f.eks. kan sætte skilte op med den kendte gule muslingeskal/gule pil langs vejene i naturen og gennem bymæssige områder.
Stigruppen Jylland/Fyn er på grund af det store geografiske område opdelt i 4 områder: FYN, Jylland NORD, Jylland MIDT og Jylland SYD. Hver med en lokal tovholder.
Styregruppen for stiarbejdet består af medlemmerne: Vibeke Mørdrup, Troels Beck, Grethe Dyrby, samt bestyrelsesmedlemmerne Tove Kristensen, Tone Kirkeby, og Jeanette Hounsgaard.
Kunne du tænke dig at blive en del af Stigrupperne?.
Stigruppen SJÆLLAND:
Kontakt Vibeke Mørdrup – v.moerdrup@gmail.com
Stigruppen FYN:
Kontakt Troels Beck – trbeck45@icloud.com
Stigruppen Jylland NORD:
Kontakt Martin Toft Hansen – martin.toft.hansen@gmail.com
Stigruppen Jylland MIDT:
Kontakt Tove Kristensen – tove.kristensen52@gmail.com
Stigruppen Jylland SYD:
Kontakt Jeanette Hounsgaard – jhounsgaard@hotmail.com
Pilgrimme fra Nordsjællands stigruppe