Via Romea Germanica, er for så vidt en ny camino-rute, som Europarådet i 2020 anerkendte som ”Europæisk kulturrute”. Men ruten går helt tilbage
til 1200-tallet, hvor den tyske benediktinermunk Albert beskrev ruten med start fra byen Stade (øst for Hamborg) til Rom.
En interessant rute, der i dag ses som en økumenisk åbenhed, der forbinder folk og traditioner landene imellem. Ruten passerer bl.a. følgende byer/områder:
Celle, Rothenburg og Dinkelsbühl (Romantiske strasse), Oberammergau, Insbruck, Ravenna, Viterbo, Rom.
I 2015 gennemførtes en tilsvarende lang vandretur (Pilgrim Cross Border) som dengang, som nu, startede fra Trondheim i Norge, igennem Jylland (Hærvejen) og videre igennem Tyskland. 400 deltog undervejs på den 3.000 km lange rute overe 175 dage.
Pilgrimsvejene minder os om Europas fælles historie og kulturarv – og som det er beskrevet i Europarådets Institut for kulturveje: Er håbet af ruterne inspirere os til, at vandre på tværs af nationale skillelinjer og interesser. Og at ruterne er til fælles inspiration til at opbygge samfund baseret på tolerance og respekt for andre.
Vandringen i 2022 starter i Norge i april måned og når Hirtshals 14. maj. Santiagoforeningen har tilrettelagt turen igennem Jylland/ Hærvejen med overnatninger på dels campinghytter, dels hærvejs.herger, så gruppen, der vandrer, når Padborg 7. juni. Hvorfra ruten fortsætter ind i Slesvig-Holsten til den fælles start 18. juni fra byen Stade og efter planen når Rom 13. oktober.
Du kan deltage i én eller flere af de 3 danske hærvejs-etaper dvs. følges med gruppen af nordmænd på vej sydover. Men du/ I kan også deltage - på kortere eller længere - vandrestrækninger i Tyskland, Østrig eller Italien !
Her nogle ideer til ’startsteder’: Braunschweig 6/7, Wúrchburg 31/7, Rothenburg o.d.T
5/8, Augsburg 15/8, Oberammergau 21/8, Garmisch P. 22/8, Innsbruck 26/8, Vipiteno
29/8, Padova 12/9, Castiglion del Lago 2/10, Viterbo 9/10, ankomst Rom 13/10.
For mere information skriv til: Trbeck45@gmail.com.
Tilmelding:
Se også: https://www.viaromeagermanica.eu/en/
© Foreningen af Danske Santiagopilgrimme