Link til fuld beskrivelse af turen her
Dette er en luksusudgave af caminovandring. Overnatningsstederne er primært hoteller. Endog bedre hoteller op til ****. Det ene sted, hvor der er tale om et albergue, er der mulighed for et dobbeltværelse. Desuden ligger der her et hotel, der kan benyttes, på den anden side af gaden. På et af hotellerne har jeg haft en utilfredsstillende oplevelse. Men der er ikke andre muligheder i dette område. Der er endnu ikke fundet spisesteder til aftensmad. Men det vil der blive. Alle overnatningssteder serverer morgenmad. Frokost vil vi skulle finde ud af undervejs. Enten på en bar, indkøb i en butik eller med forplejning fra overnatningsstedet.
Enhver rimelig fit person vil kunne magte turen uden den store fortræning. Men man bør have gået mindst et par vandreture på 20 – 25 km pr. dag i ugerne op til, man vil foretage denne vandring.
Max. 8 personer. Inkl. guide, entréer, overnatning, morgen- og aftensmad kr. 5.050,- Prisen er baseret på overnatninger i dobbeltværelse eller tresengs værelse. De fleste steder tages for maden udgangspunkt i menu del día (dagens menu) på de respektive spisesteder. Drikkevarer og transport til og fra Danmark er ikke inkluderet i prisen. BEMÆRK: Der er enkelte af overnatningsstederne, der har meget begrænsede pladser. Primært gælder det Montealegre, og har de ikke plads, kan det være nødvendigt at aflyse turen. Der er absolut ikke andre overnatningsmuligheder i dette område. Er du interesseret, er det derfor vigtigt, du melder til så hurtigt som muligt. Ved tilmelding vil der skulle erlægges et depositum på 500,-. For yderligere oplysninger, se mine dagbogsnotater og billedserier på santiagopilgrimmes web-site og/ eller kontakt undertegnede:
E-mail: junkerpoulsen@gmail.com
© Foreningen af Danske Santiagopilgrimme