Vil du med på  Hærvejen 15. maj – 5. juni 2022

En stok kan være nyttig.

Tre vandringer - en mulig træning til "den store" camino i Nordspanien

Her tre ture, som du kan tilmelde dig. Du kan vælge kun én strækning eller ta’ to.
Eller alle tre strækninger! Der vil  være bagage-transport på alle dagene, så du kun skal bære en dagturs rygsæk! Vandreturene ned gennem Jylland er i et samarbejde med vores norske pilgrimsvenner i forbindelse med sommerens store og lange vandring til Rom! Altså vil der være nordmænd med på Hærvejsturen.
A. Hirtshals til Viborg
Søndag 15. maj til søndag 22. maj. 167 km / snit 24 km pr dag.
Ruten følger Nordsøstien langs kysten forbi Rubjerg Knude fyr, der forrige år dramatisk blev ”flyttet”” – fri for at styrte i havet. Enestående udsigt over hav og land. Igennem højdedraget, Svinkløv klitplantage. Frem til Limfjorden ved Aggersund med vikingeborgen. Turen slutter søndag med andagt i Viborg Domkirke.
Overnatning i camping-hytter. Pris kr. 2175,- + kost ca. 175,- pr. dag.
Tilmelding, turleder:   Trbeck45@gmail.com (Troels Beck)
Tilmelding gerne så tidlig som muligt, for at kunne holde reservationerne på overnatningsstederne.
B. Viborg til Jelling
Mandag 23. maj til søndag 29. maj. 113 km/ snit 19 km
Vi passerer Hald sø og de flotte bakker i Dollerup.
Overnatter på Hærvejsherberget: Thorning gl. skole. Igennem hedekrat og plantager. Vi vandrer på højderyggen af Jylland, hvor Gudenåen og Skjern å udspringer, frem til vikingekongernes Jelling. Turen afsluttes med andagt i den historiske kirke i Jelling.
Overnatning på Hærvejens herberger. Pris kr. 1975,- + kost ca. 175,- pr. dag.
Tilmelding, turleder: grethedyrby@gmail.com (Grethe Dyrby)
Tilmelding senest 1. maj.
C. Jelling til Padborg
Mandag 30. maj til søndag 5. juni. 144 km / snit 24 km
Vi forlader Jelling med det kuperede landskab. Videre af den flotte Vejle Ådal, frem til ’den gamle grænse’ ved Kongeåen Her skulle der betales told til kongen, når stude i stort tal blev drevet syd over. Forbi Tørning Mølle med den mægtige borgbanke, stedet har spillet en central rolle i middelalderens mange magtkampe mellem danske og holstenske grever. Sidste dags vandring frem til Padborg.
Turen afsluttes med andagt i Padborg.
Overnatning på Hærvejens herberger. Pris kr. 1875 + kost ca. 175,- pr. dag.
Turleder: Thyge Brun.
Tilmelding og yderligere oplysninger:  Trbeck45@gmail.com
Tilmelding senest 1. maj.

Se evt. mere om ruten: https://santiagopilgrimme.dk/find-ruter/ruter-i-danmark/


Pris: se ovenfor.

Kategori: Vandringer