Vandring i Sverige. 22-28. maj 2017

Botaniska

Kaj Jensen fra vores svenske søsterforening ”Svenska Santiagopilgrimer” har arbejdet på at etablere en Camino-rute fra Göteborg til Helsingborg / Malmö nærmere kysten end den gamle rute, som gik længere inde i landet og havde en meget dårlig ”infrastruktur” m.h.t. indkøbs- og overnatningsmuligheder samt bus- og tog-tilslutning.

(Svenskerne på FaceBook: https://www.facebook.com/groups/1635101043413620/?fref=ts )

Kaj holdt et indlæg på vores årsmøde 2015 om emnet og viste flere billeder og ruteføringen på lærred.

Nu er Svenskerne kommet så langt med afmærkningen af ruten fra Göteborg til Varberg er ”gangbar” til Varberg!

Vi har set en mulighed for at organisere en vandring på denne smukke rute og Kaj har tilbudt at føre os.
Men deltagerantallet er begrænset til 20, idet overnatningen sætter begrænsningen!

I løbet af mandagen ”drysser” man ind på pilgrimscentrum ved Masthuggs Kyrkan i Göteborg, hvor vi overnatter (man tager egen sovepose og evtl. liggeunderlag / luftmadras med!)
Tirsdag morgen starter vi på den første etape. Etaperne er mellem 20 og 30 km!

Der kan arrangeres “opsamling” og baggage-transport af vores følgebil hvis dagsturen på ca 30 km er for meget!!!

Nordjyderne anbefales at sejle fra Frederikshavn til Göteborg, Mellemjyderne kan tage færgen fra Grenå til Varberg (+bil eller bus) og  Sjællænderne kan tage bil, tog eller bus til Göteborg. Fynboerne har begge muligheder…

Transporten til Göteborg og hjem klarer man selv (Vi prøver at skabe mulighed for en eventuel samkøring i biler!) og selveste turen koster 1.600 Dkr. for mad og overnatninger for hele ugen.
Vi agter at købe ind og lave mad selv!

Man kan tage hjem lørdag eftermiddag eller overnatte til søndag.

Spørgsmål eller en hurtig tilbagemelding (først til mølle) til sekretariat@santiagopilgrimme.dk


Kategori: Gennemførte vandringer