Kom til indvielse af muslingeskal i Hirtshals 14. september

Smuk gave fra norske pilgrimsvenner sættes ned ved Hirtshals Kirke for at symbolisere forbindelsen mellem Skt. Olavsleden og Den danske Pilgrimsrute

Den norske pilgrimsforening har foræret os (Foreningen af Danske Santiagopilgrimme) en fin muslingeskal i messing.

Vi har besluttet at den, i samarbejde med menighedsrådet ved Hirtshals kirke, skal nedlægges foran kirken. På den måde skabes der en symbolsk forbindelse mellem Den Danske Pilgrimsrute – Hærvejen, den Norske pilgrimsrute – Skt. Olavsleden til Trondheim og den tyske pilgrimsrute – Jakobsweg til Santiago.

På grund af de store afstande overnatter vi fra fredag til lørdag i Hirtshals Idrætscenter.

Indvielsen finder sted

foran Hirtshals Kirke lørdag den 14. september kl 10.00

Derpå bliver der en lille andagt i kirken.

Så vandrer vi sammen med vores norske pilgrimsvenner de ca 22 km sydpå til Lønstrup.

Her overnatter vi, efter fælles middag, i firepersoners hytter på Lønstrup Camping.

Søndag vandrer vi tilbage til Hirtshals hvor vi skilles kl ca. 15.00.

Hver betaler for sig selv. Dvs. transport til og fra Hirtshals. Overnatning den 13.8 til 14.8 i Pilgrimsherberge Hirtshals Idrætscenter 150 kr. inkl. sengetøj. Aftensmad i Hirtshals afhængig af hvad vi aftaler, men hvis cafeteria i Idrætscentret ca. 120 kr. Madpakke til vandretur ca 30 kr. x2=60 kr. Overnatning i firepersoners campinghytter i Lønstrup 185 kr. inkl. sengetøj. Fællesspisning i Lønstrup afhængig af hvad vi aftaler, men hvis restaurant ca. 250 kr. Desuden køber vi ind fælles til morgenmad x 2 = ca. 40 kr. Altså i alt ca. 800 kr. + transport. Vi kan måske arrangere fælles transport til Hirtshals, afhængig af hvorfra i landet.

Hvis du er interesseret i at deltage, så skriv eller telefonér til Grethe eller Carsten senest den 20. august.

Grethe Dyrby  tlf. 4142 0422, mail: grethedyrby@gmail.com og Carsten Maegaard tlf. 6169 7273, mail: maegaard.carsten@gmail.com


Dato: 14. september 2019

Tidspunkt: 10:00

Pris: Ca. 800 kr.

Kategori: Andre aktiviteter and Vandringer