7-DAGES TUR: NORGE, DOVREFJELL – TRONDHEIM fra 31. juli 2021

Syg dage i Norges smukke fjelde.

Vandring på pilgrimsruten
31. juli – 6. august 2021. Vandring i alt: 71 km
Startsted: København

Dag 1. Vi gentager samme tur til Norge, som blev afviklet med succes for nogle år siden.
Afhængig af antal deltagere vælger vi den billigste rejsemåde frem til Dombås.
Er vi under 10 deltagere, flyver vi og rejser videre i tog. Er vi over 10, bliver turen med egen bus via
Oslo-båden fra København (med deraf plus én rejsedag ud og hjem). Første overnatning er på
Budsjord, en middelaldergård i Dombås, der tidligere var bispegård.

Dag 2. Vi starter vandringen fra Dombås op over Dovrefjell, der med sine 1400 meter over havet
byder på et unikt landskab med udsigt til flere kendte bjergmassiver. Her er – som det eneste sted
i Norge – chance for at se vilde moskusokser. Vi skal 500 højdemeter op over den gamle kongevej,
så vi giver os god tid. Efter en brat start flader leden ud og går over i brede stier frem til overnatning
på pilgrimsstedet Fokstugu,13 km.

Dag 3. En kort dagsetape til Furuhaugli-hytterne. Vi vandrer langs en elv i let kuperet højfjeldsterræn. Vi er over
trægrænsen. Overnatning i Furuhaugli, 8 km.

Dag 4. En storslået etape igennem Fjellheimen på gode stier til Hjerkinn I middelalderen var strækningen over
Dovrefjell sandsynligvis den mest frygtede, hvor mange frøs ihjel, inden der blev bygget fjeldhytter,16 km.

Dag 5. En behagelig etape med udsigt til de store bjerge Snøhetta og Rondane. Er vi heldige, kan vi se
moskusokser og vildren. Frem til den historiske Fjeldstue ’Kongsvold’, som allerede i 1670 fik officiel status som
’statlig fjellstue’. Herfra med lokaltog til tæt på byen Øysanden. Kort vandretur frem til ’Sundet gård’, hvor der
overnattes, 12+3 km.

Dag 6. Sidste etape frem til Trondheim, gennem bl.a. frodige landbrugsområder. 19 km.
Nidarosdomen i Trondheim med den mægtige katedral, hvor Olav den Hellige er begravet, er ende-
målet for den norske pilgrimsrute (fra Oslo til Trondheim). Pilgrimsruten vi følger, er mere end 350 år
gammel. Ruten kaldes også ’kongeruten’, idet der i den norske grundlov står, at Kongeriget Norges
regent skal krones i Trondheim. Så der var ingen vej udenom, også de norske konger har måtte ta’
turen op over Dovrefjell!

Dag 7. Hjemrejse med fly fra Trondheim via Oslo til København, hvor turen slutter.

Information og tilmelding
Pr. mail til Foreningen af Danske Santiagopilgrimme: trbeck45@gmail.com med navn, adresse, telefon og
mailadresse. Turens pris ca. DKK. 5.100 + transport til Norge og hjem, hvis fly+tog ca. + DKK. 2.400.
Inkluderet i prisen er, bortset fra drikkevarer, alle udgifter fra København, til vi er hjemme igen, dvs.
tilmeldingsgebyr, transport i Norge, alle måltider samt overnatninger.

Er du interesseret så send en mail og du kommer på interesse-listen. Grundet corona-forholdene kan du vente
til 1. juli med endelig tilmelding. Herefter foretages indbetaling til turleder Troels Beck via MobilePay 20 66 26
49 eller efter aftale. Da turen ikke er endeligt planlagt, kan der ske ændringer. Endelig pris og rejseplan følger,
når vi kender antal deltagere.


Dato: 31. juli - 6. august

Pris: 5.100 kr. plus rejse (2.400 kr.)

Kategori: Vandringer