3-DAGES TUR: FYNSHAV – KOLLUND 9. – 11. juni 2021

Vandring på Den danske Pilgrimsrute via Als, Høruphav, Sønderborg, Gråsten
9. – 11. juni 2021
52 km vandring (21+21+10) med bagagetransport

Dag 1: Vi mødes onsdag kl. 10:00 v. færgelejet i Fynshav på Als.
Til nye deltagere fra Fyn, der kommer i bil, kan I parkere v. færgelejet i Bøjden og tage færgen over sammen
med os andre, (gruppen som har vandret ”første del” fra Odense til Faaborg). Der overnatter på vandrehjemmet
i Faaborg og vi bliver kørt til Bøjden. Vi tager færgen kl. 09.00 med ankomst Fynshav kl. 10:00. Ruten på Als
går ad bakkede små veje, der slynger sig igennem marker og skov frem til Høruphav. Derfra på Gendarmstien
frem til Sønderborg Slot. Indkvartering på Hotel Sønderborg. Middag på restaurant i byen.

Dag 2: Dagens vandring går til Rinkenæs. Fra Sønderborg ad Gendarmstien.
Stien går syd for Dybbøl Mølle helt ude ved kysten. Vi krydser ind over Broagerland til Broager by. Overnatning
på Danhostel Flensborg Fjord i Rinkenæs.

Dag 3: Ad Gendarmstien frem til endemålet, Fakkelgården i Kollund.
Herfra starter hjemrejsen ved 15-tiden. Enten med lokalbus tilbage til Fynshav og med færgen til Fyn. Eller tag
ICL-lyntog kl. 15:45 fra Gråsten station mod Kolding (Aarhus, Odense, København).

Corona
Vi kender ikke de vilkår, der måtte være med hensyn til max. antal, der må samles. Derfor planlægges turen
som om der er normale forhold. Der vil være plads til 14 deltagere. Primo maj ud fra den aktuelle corona-
situation besluttes det, hvordan turen gennemføres. På overnatningsstederne vil vi søge indkvartering med
højest to personer pr. værelse. Din tilmelding betragtes først bindende, efter vi har bekræftet vilkårene for
turens gennemførsel.

Information / tilmelding
Pr. mail til Foreningen af Danske Santiagopilgrimme: trbeck45@gmail.com med navn, adresse, telefon samt
mailadresse. Turen bekræftes senest 14. april. Herefter foretages indbetaling af turens pris kr. 1.260, der
dækker: tilmeldingsgebyr, bagagetransport, 2x overnatning (hotelpriser!) m. morgenmad, 2 x frokostpakke,
middag på restaurant. Beløbet betales til turleder Troels Beck via MobilePay 20 66 26 49 eller efter aftale. Du
betaler selv transport til og fra start- og slutstedet. På vandrehjemmene forefindes dyner, men sengelinned skal
medbringes. Bagagen bliver sendt med bil fra sted til sted. Du bærer selv en lille dagtursrygsæk.
Endvidere medbringes en madpakke til onsdag.

Kun for de deltagere, som har vandret fra Odense til Fåborg
For deltagere, som er med på hele strækningen fra Odense til Fåborg og videre til Fynshav, betales der ekstra
til Troels Beck for denne overnatning i Faaborg m. morgenmad og smør-selv madpakke samt bil og personbillet
til færgen kr. 418. Aftensmad i Faaborg betales individuelt.


Dato: 9. – 11. juni 2021

Kategori: Vandringer