IMG_2258
Hvordan kommer man til caminoen og derfra?

Et bredt spørgsmål, som ikke kan besvares fyldestgørende - alene af den grund, at der er mange caminoer og mange steder at begynde, lidt færre steder, hvor man normalt slutter sin camino.

Men enkelte tips kan der være plads til.

Ned til caminoen:

Når du har besluttet dig for, hvorfra og hvortil din camino skal gå, kan du undersøge, om der går fly til og fra disse steder ved f. eks. at kigge på de enkelte lufthavnes hjemmesider, som fortæller, hvilke flyselskaber, der beflyver dem og hvilke ankomster/afgange, lufthavnene har indenfor et vist interval. Det giver et fingerpeg.

Der er forskellige muligheder, hvadenten man har Jylland/Fyn (Billund) eller Sjælland som udgangspunkt. Foruden Københavns Lufthavn er der Malmö som afgangs- eller hjemkomstlufthavn at overveje. Ryan Air kommer f.eks. til Billund og Malmø men ikke til den noget dyrere København, hvorfra der er forbindelse med Iberia.

Bestil helst rejsen i god tid for at få en billig billet.

En stor del af pilgrimmene vælger at begynde Camino Francés i Saint Jean Pied de Port, som er en smule "kringlet" at komme til - fly til f.eks. Biarritz plus tog og bus.

Men forbindelserne er gode. Fra lufthavnen bus til Bayonne (25 min.) ca. hvert 12 min., herfra tog til SJPdP:

http://www.chronoplus.eu/ og http://www.voyages-sncf.com/ og

http://telechargement.ter-sncf.com/Images/Aquitaine/Tridion/62-AFFICHE-2013_tcm-11-42307.pdf

Man kan måske også dele en taxi med andre pilgrimme. Kører man alene kan man få det for
72, billigere, hvis flere.

http://www.expressbourricot.com (som også befordrer rygsække i lokalområdet).

Camino Francés kan også tilgås et sted på vejen, f.eks. i Pamplona, Burgos eller León, hvortil der er gode forbindelser via Madrid, Bilbao eller Barcelona med fly eller tog/bus.

Camino del Norte, som "begynder" i Irún kommer man nemt til ved at tage fly til Donostina-San Sebastian, hvorfra man kan komme tilPamplona. Desuden er der flyforbindelser til Oviedo/Gijon og Santander.

Camino Portugués kan man komme til via Oporto.

Cami de Sant Jaume munder ud i Camino Francés og begynder ved Middelhavet nær Figueres, hvortil man kommer nemt med fly til Girona nord for Barcelona.

Der er et større antal caminoer, som fører mod Santiago, bl.a. også Sølvruten og ruten fra Madrid og til Saint Jean Pied de Port kommer man bl.a. med Ryan Air (via Stansted). SAS har desuden åbnet en forbindelse i sommermånederne 2013) fra København.

Se også: http://www.skyscanner.dk og http://www.momondo.dk og http://www.bravofly.com

Nogle foretrækker en togrejse, f.eks. fra Paris. http://www.voyages-sncf.co.uk og
http://www.deutschebahn.com/en/start.html Paris-Bayonne: http://www.tgv-europe.com/en/.

Hvis man er i god tid, kan man evt. få en orange billet til Hamburg og derfra skifte til et tog til Paris, samt derfra videre til Bayonne.

Deutsche Bahn dansk telfnr.33360660

DSB tlf. 70131418.

Busser i Spanien: www.alsa.es

Tog i Spanien: www.renfe.es

Til og fra caminoen via forskellige lufthavne

Flyselskabet Iberia har skabt en ny måde at komme til og fra caminoen - med otte pct. rabat. 
Pilgrimme kan flyve til alle lufthavne nær de nordspanske/portugisiske ruter og hjem fra Madrid eller fra de to lufthavne i Galicien, Santiago de Compostela og A Coruña.

Rabatordningen er oprettet i samarbejde med Xunta de Galicia (lokalregeringen) og via den officielle hjemmeside 
www.caminodesantiago.gal - hvor man først skal registreres. 

Når man er registreret, får man adgang til en kode hos Iberia.
http://www.caminodesantiago.gal/en/make-plans/promotion-iberia
Ordningen giver pilgrimme rabat på rejser til følgende lufthavne: Madrid, Lisboa, Porto, Bilbao, Santander, Oviedo, León, Vitoria, Santander, San Sebastián, Logroño og A Coruña, så pilgrimme kan starte pilgrimsrejse hvor de ønsker. Desuden kan man komme hjem via lufthavnene i Santiago de Compostela, A Coruña og Madrid.

Man udnytter rabatten med sin kode, når man køber sine billetter hos www.iberia.com eller www.iberia.es

På sitet www.caminodesantiago.gal kan man planlægge sin vandring og få en masse info om vandring og hvad den indebærer.

Hjem fra caminoen:

Det kan være en overvejelse værd at bestille hjemrejse fra Santiago de Compostela, som mange jo rejser ud af, til en bestemt dag allerede hjemme fra. Det kan også blive stressende, hvis man SKAL nå frem og være hjemme en bestemt dag. Nogle pilgrimme foretrækker at finde hjemrejsebilletten fra Santiago en ugestid før man skal bruge den.

Man kan også overveje, hvis man har rigtig god tid, at planlægge ankomst til Santiago en ugestid før hjemrejsen - og så gå til Finisterre og tage bussen tilbage til Santiago. Såden en løs plan kan være mindre stressende.

Så er der mulighed for at flyve hjemad fra A Coruna, hvortil man kan vandre eller tage tog/bus. Hér kan flybilletter være billigere end fra Santiago. Og A Coruna er eb dejlig by, kun 65 km fra Santiago.

Ryan air flyver fra Santiago til London/Stansted hvorfra du kan komme videre til Billund, Malmø/Sturup eller Aarhus.

www.skyscanner.dk, søg SCQ-CPH

Bus til lufthavnen i Santiago går hver halve time mellem kl. 6 og midnat. Der er fire holdepladser i byen:

jernbanestationen, busstationen, Plaza de Galicia og Rúa da Rosa nr. 8. De to sidste ligger tættere på bymidten. http://aeropuertodesantiago.net/transporte-al-aeropuerto-de-santiago-compostela-publico-autobus.html

Bus til lufthavnen i Santiago (og Lugo):

http://www.empresafreire.com/html/ingles/seccion0.php

Malmø/Sturup-København: Der er to busselskaber, som kører mellem Sturup og København, det ene har holdeplads i Ingerslevsgade: http://www.neptunbus.dk/en#prices

Mens det andet holder ved Hotel Plaza/Bernsdorffsgade: http://www.graahundbus.dk/7-besk.htm

Man kan også tage toget til Malmø C og lufthavnsbus derfra - og omvendt forstås:

http://www.reseplaneraren.skanetrafiken.se/resultspage.aspx

http://www.santiago-compostela.com